Ladeeffekt beskriver, hvor hurtigt elektrisk energi overføres under opladning, og angives i kilowatt, kW. Tallet kan ændre sig under samme session. For at vurdere det skal man kende både bilen, ladepunktet og forskellen mellem øjeblikkelig effekt og samlet tilført energi.
Kilowatt er ikke kilowatt-timer
Effekten i kW fortæller noget om hastigheden af energioverførslen. Energi i kWh fortæller noget om mængden. Et batteri, der mangler 20 kWh, ville i et idealiseret eksempel bruge to timer ved en konstant tilførsel på 10 kW.
Virkeligheden indeholder ladetab og ofte skiftende effekt. Energi målt ved standeren er derfor ikke nødvendigvis lig med stigningen i batteriets lagrede energi. Kabinevarme og batteriets temperaturstyring kan også bruge noget af energien under sessionen.
AC-ladning og bilens ombordlader
Ved vekselstrøm bestemmer bilens ombordlader, hvor meget strøm den kan omdanne til batteriets jævnstrøm. Installation, ladeboks og kabel sætter også grænser. En bil med 11 kW AC-lader får ikke 22 kW, blot fordi standeren er mærket med det højere tal.
Faserne er en del af forklaringen. Ved omtrent 230 volt og 16 ampere giver én fase cirka 3,7 kW, mens tre tilsvarende faser samlet giver cirka 11 kW. Tallene er beregningseksempler for et almindeligt 230/400 V-system og forudsætter, at bilen kan udnytte forbindelsen.
DC-effekt følger batteriets behov
På en DC-station sker omformningen uden for bilen. Batteristyringen fastlægger stadig, hvad batteriet må modtage. Høj ladetilstand eller uhensigtsmæssig temperatur kan sænke den tilladte effekt, selv om standeren har rigelig kapacitet.
En annonceret maksimal DC-effekt beskriver derfor ikke hele opladningen. Gennemsnittet mellem de ønskede batteriprocenter er ofte mere nyttigt til turplanlægning. En kort top på 150 kW giver ikke samme ladetid som 150 kW gennem hele opholdet.
Deling af effekt og forskellige målepunkter
Flere ladeudtag kan dele en elektrisk kapacitet, og en hjemmeinstallation kan prioritere andre forbrugere gennem lastbalancering. Effekten kan derfor stige, når en anden bil forlader anlægget, eller falde, når husets belastning vokser. Det er ikke automatisk en driftsfejl.
Sammenlign også det rigtige målepunkt. Bilens visning kan beskrive en anden del af energiforløbet end ladeboksens måler. En mindre forskel mellem to displays skal vurderes ud fra, hvad de måler, frem for straks at blive tolket som en defekt.
Når opladningen virker usædvanligt langsom
Notér AC eller DC, startprocent, temperatur, aktuel effekt og eventuel deling af stationen. Kontrollér derefter bilens strømbegrænsning, tidsplan og ladegrænse. Ved AC er kablets fase- og strømklassificering relevante, mens batteriets temperatur ofte fylder mere ved hurtigladning.
Sammenlign med en kendt fungerende station under nogenlunde samme forhold. Et enkelt lavt tal ved næsten fuldt batteri siger meget lidt om fejltilstanden. Ved vedvarende afvigelser kan data om tidspunkt og forløb hjælpe et værksted med at skelne mellem normal regulering, stationens begrænsning og en teknisk fejl.