NOx-sensoren måler koncentrationen af kvælstofoxider i udstødningsgassen. Resultatet kan bruges til at regulere og kontrollere udstødningens efterbehandling. Sensoren består typisk af en varm målesonde og tilhørende elektronik, som behandler signalet og sender information videre til bilens styreenheder.
Koncentration er en anden størrelse end samlet udledning
Et koncentrationstal fortæller, hvor stor en andel af den undersøgte gas der udgøres af det målte stof. Ppm betyder dele pr. million. Et tal i ppm er derfor ikke i sig selv en angivelse af, hvor mange gram bilen udleder pr. kilometer.
Som enhedseksempel svarer 100 ppm til 100 dele pr. million på den anvendte koncentrationsbasis. For at beskrive en samlet stofmængde over tid kræves også oplysninger om gasstrømmen. Det er vigtigt, når måledata fortolkes: et enkelt koncentrationstal løsrevet fra motorens drift fortæller ikke hele emissionshistorien.
Keramik og elektrisk regulering omsætter gas til data
En udbredt sensortype bruger et keramisk element med målekamre og elektrokemiske pumpeceller. Ilt håndteres i måleforløbet, og et elektrisk signal relateret til kvælstofoxiderne kan bestemmes. Den tilknyttede elektronik er nødvendig for regulering og behandling af målingen.
Sonden kan derfor ikke betragtes som en simpel modstand, der alene kontrolleres med et ohmmeter. Ledning, elektronik og føler skal passe sammen. En fysisk lignende sonde eller et stik med samme facon er ikke tilstrækkelig dokumentation for, at en reservedel er kompatibel.
Placeringen bestemmer, hvad målingen fortæller
I et SCR-system kan en sensor før katalysatoren give information om de tilførte kvælstofoxider, mens en sensor efter den kan bruges til at overvåge reduktionen. Antal og placering varierer med systemet. NOx-måling findes også i visse benzinmotorers udstødningsstyring.
Sensoren reducerer ikke selv udledningen på samme måde som en katalysator. Den leverer grundlaget for regulering og kontrol. En høj værdi efter efterbehandlingen kan derfor skyldes en reel systemafvigelse frem for en sensor, der måler forkert.
En gyldig måling kræver de rette driftsbetingelser
Måleelementet skal arbejde ved sin tilsigtede temperatur, og opvarmning indgår i sensorens funktion. Styringen kan have betingelser for, hvornår signalet er klar til brug. En værdi umiddelbart efter start skal derfor vurderes sammen med sensorstatus og motorens driftsforhold.
Ved sammenligning af sensorer før og efter en katalysator skal man også tage hensyn til gastransport og systemets aktuelle arbejde. Det er ikke tilstrækkeligt at kræve et bestemt forhold mellem to tilfældige tal i tomgang. Den relevante test skal følge bilens diagnoseprocedure.
Elektrisk fejl og utilstrækkelig rensning undersøges forskelligt
Manglende kommunikation, forsyningsfejl eller beskadigede ledninger giver andre spor end en plausibel måling af forhøjet NOx. Kontrol af stik, fugt og kabler bør derfor indgå sammen med fejlkoder og driftsdata. EGR, dosering og katalysatorfunktion kan være relevante ved en reel emissionsafvigelse.
Efter en bekræftet sensorudskiftning kan tilpasning eller initialisering være nødvendig afhængigt af bilen. En motorlampe, der slukker efter sletning, viser ikke alene, at overvågningen er gennemført korrekt. Resultatet skal vurderes, når systemet igen arbejder under de foreskrevne betingelser og kan kontrollere sin funktion.