Udstødningstemperaturføleren måler temperaturen ved et bestemt sted i udstødningssystemet. Motorstyringen bruger oplysningen til at overvåge varmebelastning og styre relevante processer i efterbehandlingen. En bil kan have flere følere, fordi temperaturen før en komponent ikke nødvendigvis er den samme som temperaturen efter den.

Målepunktet afgør, hvad temperaturen beskriver

En føler kan eksempelvis sidde ved turbo, katalysator eller partikelfilter afhængigt af motoren. Placeringen vælges efter den funktion, styringen skal overvåge. Derfor kan to sensorer på samme bil godt levere forskellige værdier uden at nogen af dem er defekt.

Forestil dig en proces, hvor efterbehandlingen udvikler varme. Temperaturen efter en komponent kan da ændre sig anderledes end temperaturen før den. Det relevante er ikke at få alle tal til at være ens, men at undersøge, om udviklingen passer til driftstilstand, placering og systemets forventninger.

Varmeinformationen hjælper med at beskytte komponenterne

Turboen og udstødningens efterbehandling arbejder med varme gasser, men har stadig grænser for belastningen. Temperaturdata kan indgå i en beskyttelsesstrategi, hvor motorstyringen begrænser eller ændrer driften. Føleren køler ikke selv delene; den giver information til reguleringen.

Nedsat motorkraft kan derfor være en reaktion på registreret temperatur eller på manglende troværdig information. De to situationer skal skelnes. En kode med ordet temperatur betyder ikke nødvendigvis, at udstødningen faktisk har været for varm, men en reel overtemperatur må heller ikke bortforklares som elektronik.

Filterregenerering kræver et passende varmeforløb

Ved regenerering af et dieselpartikelfilter indgår temperaturforholdene i vurderingen af, om processen kan forløbe som tiltænkt. Styringen kan bruge flere oplysninger, herunder belastning og trykforskel, frem for at basere beslutningen på én føler alene.

Hvis en temperaturværdi er forkert, kan en ellers mulig regenerering blive begrænset eller afbrudt. Det er ikke et argument for straks at gennemtvinge processen. Først må man afklare målingen og systemets betingelser, så en varmeproces ikke iværksættes på et forkert grundlag.

Sensortypen bestemmer den elektriske kontrol

Temperaturfølere kan have forskellige måleelementer og karakteristikker. NTC- og PTC-udførelser ændrer eksempelvis modstand i hver sin retning ved stigende temperatur. En universel modstandsgrænse eller en test kopieret fra en anden motor kan derfor give et misvisende resultat.

Stik, kabellængde og placering skal også passe til anvendelsen. Ledningen udsættes for varme og vibrationer, og fejl kan ligge i forbindelsen frem for i spidsen. Måling af kredsløbet skal ske efter diagram og specifikation uden at beskadige stikben eller den følsomme sensor.

Kontrollér signalets rimelighed og udvikling

Efter lang stilstand kan sammenligning med omgivelser og andre temperaturmålinger afsløre store afvigelser. Under drift er signalets forløb og eventuelle pludselige spring nyttige oplysninger. Forsinkelse og lokale temperaturforskelle skal dog indgå, så normale forhold ikke forveksles med fejl.

Ved udskiftning skal den korrekte føler monteres i det rigtige målepunkt og håndteres efter anvisningen. En NOx-sensor eller lambdasonde kan også sidde i udstødningen, men måler andre størrelser. Kontrollen efter reparation skal vise, at temperaturinformationen igen kan bruges af den relevante funktion.