Differenstrykssensoren registrerer forskellen mellem trykket ved to målepunkter. Ved et partikelfilter bruges informationen til at vurdere modstanden mod udstødningsstrømmen. Målingen indgår i motorstyringens vurdering af filteret, men er ikke en direkte vejning af den sod eller aske, der findes inde i det.
Trykfaldet afhænger også af gasstrømmen
Et filter yder modstand, når udstødningsgassen passerer. Trykforskellen påvirkes både af filterets tilstand og af den mængde gas, der strømmer gennem det. En aflæsning ved tomgang kan derfor ikke ukritisk sammenlignes med en værdi under kraftig acceleration.
Et nyttigt eksempel er et filter, som viser større trykfald ved højere belastning uden at være ændret fysisk. Motorstyringen må tage driftsforholdene med i vurderingen. Det samme gælder ved diagnose, hvor omdrejninger, belastning og de angivne prøvebetingelser skal kendes sammen med tallet.
Måleslangerne er en del af målekæden
Trykket overføres ofte gennem rør eller slanger til en sensor, der sidder væk fra den varmeste gasstrøm. En tilstoppet, utæt eller forkert tilsluttet forbindelse kan ændre den information, måleelementet modtager. Sensoren kan altså fungere elektrisk og stadig få et forkert trykgrundlag.
Hvis en fejl opstår efter arbejde på udstødningen, er tilslutningernes placering derfor relevant. En beskadiget slange bliver ikke repareret af en ny sensor. Før delene udskiftes, bør hele vejen mellem trykudtag og sensor undersøges efter bilens procedure.
Elektronikken omsætter tryk til et målesignal
En udbredt konstruktion bruger et trykfølsomt element, hvor mekanisk påvirkning giver en elektrisk ændring. Signalet behandles og sendes til styringen. Måleområde, elektrisk forsyning og nulpunkt afhænger af sensoren, selv når to enheder har lignende huse.
Differenstrykssensorer kan også bruges ved udstødningsrecirkulation. Den anvendelse kan kræve et andet måleområde end et partikelfilter. Samme antal slangestudse er derfor ikke tilstrækkeligt til at vælge en kompatibel reservedel eller en passende elektrisk test.
Regenerering fjerner ikke alle former for belastning
Oplysninger om trykfald kan hjælpe styringen med at planlægge regenerering af partikelfilteret. Temperaturdata og beregnede belastningsmodeller kan også indgå. En forhøjet værdi skal derfor fortolkes sammen med systemets øvrige oplysninger, ikke som en automatisk ordre om regenerering.
Sod og aske er forskellige bestanddele. At en varmeproces kan reducere sodmængden betyder ikke, at enhver modstand forsvinder. En vedvarende afvigelse efter regenerering kræver undersøgelse af filter og målekæde frem for gentagne forsøg uden forklaring.
Nulværdi og driftsmåling skal hænge sammen
Når der ikke er en udstødningsstrøm, bør trykforskellen vurderes i forhold til systemets forventede reference. Under drift kontrolleres derefter, om ændringen er rimelig. Fejlkoder, forsyning, slanger og temperaturforløb hjælper med at skelne en signalfejl fra et reelt trykproblem.
Efter udskiftning kan en tilpasning af sensoren være foreskrevet. Det er modelspecifikt og må ikke erstattes af en tilfældig nulstilling. Reparationen er først underbygget, når både reference og måling under relevante forhold er korrekte, og den oprindelige afvigelse ikke vender tilbage.