En tromlebremse bremser hjulet ved at presse friktionsbelægninger mod indersiden af en roterende tromle. Belægningerne sidder på bremsebakker. Konstruktionen adskiller sig fra skivebremsens klodser og kaliber og kan anvendes både som driftsbremse og som en særskilt del af parkeringsbremsen.

Bakkerne arbejder mod tromlens indvendige flade

Når en hydraulisk hjulcylinder påvirkes af tryk, presses bakkerne ud mod tromlen. Friktionen skaber et bremsemoment, som modvirker hjulets rotation. Returfjedre og de øvrige mekanismer hjælper med at placere bakkerne korrekt, når bremsen ikke længere aktiveres.

Tromlens bevægelse kan i visse konstruktioner bidrage til at trække en bakke yderligere mod friktionsfladen. Denne selvforstærkning afhænger af opbygning og rotationsretning. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan bakker, fjedre og understøtninger er placeret inde i bremsen.

Spillerummet skal passe til slid og bevægelse

Bakkerne skal have passende afstand til tromlen i frigjort tilstand. For stor afstand kan kræve mere bevægelse, før bremsen tager fat, mens for lille afstand eller manglende frigørelse kan skabe modstand og varme. Mange systemer har en automatisk justeringsmekanisme.

Automatisk justering betyder dog ikke, at mekanismen er fri for fejl eller aldrig skal kontrolleres ved service. Rust, forkert samling eller slid kan påvirke arbejdet. En stramning af parkeringsbremsekablet kan ikke uden videre erstatte korrekt justering af bakkerne.

Driftsbremse og parkeringsfunktion kan være forskellige

På en tromlebremse kan parkeringsbremsen påvirke bakkerne mekanisk. Andre biler har skivebremser til den almindelige opbremsning og en lille tromle inde i skivens midterdel til parkering. Det kaldes ofte en tromle-i-skive-konstruktion.

Hvis en parkeringsbremse holder dårligt, skal man derfor identificere dens mekanisme frem for kun at kigge på de synlige bremseklodser. En god driftsbremseprøve er ikke nødvendigvis en fuld kontrol af den separate parkeringsfunktion, og elektrisk betjening fortæller ikke alene, hvilke friktionsdele der bruges.

Den lukkede konstruktion har både fordele og begrænsninger

Tromlen omslutter friktionsdelene og begrænser deres direkte eksponering. Konstruktionen kan være velegnet på bagaksler, herunder i biler med meget regenerativ bremsning. At tromlebremser bruges på en ny bil, er derfor ikke i sig selv tegn på en utilstrækkelig løsning.

Samtidig kan skjulte dele være vanskelige at vurdere udefra. Belægning, hjulcylinder, fjedre og justering skal undersøges på en passende måde. En pæn yderside eller lille kørselsmængde dokumenterer ikke, at mekanikken og friktionsfladerne indvendigt er i orden.

Støj og skæv bremsevirkning kræver en samlet undersøgelse

Uens bremsevirkning, skraben eller manglende frigørelse kan komme fra flere dele. Væske fra en utæt hjulcylinder kan forurene belægningen, mens en slidt tromle kan have andre følgevirkninger. Grænser for diameter og slid skal findes for den konkrete komponent.

Ved service kontrolleres delene samlet, og støv håndteres med en egnet metode uden at blæse det frit ud. Efter hydraulisk arbejde skal systemet udluftes efter anvisningen. Reparationen skal afsluttes med kontrol af justering, frigørelse og bremsevirkning, så en stille bremse ikke fejlagtigt antages at være en effektiv bremse.