Sekundærluftsystemet tilfører ekstra luft til udstødningen på visse benzinmotorer. Det kan understøtte efteroxidation af uforbrændte bestanddele og opvarmning af katalysatoren efter start. Systemet arbejder efter bestemte betingelser og skal hverken forveksles med motorens normale indsugning eller recirkulation af udstødningsgas.
Ekstra ilt hjælper reaktioner i udstødningen
Efter en kold start kan udstødningen indeholde bestanddele, som kan reagere videre, når der tilføres ilt. Reaktionerne kan samtidig tilføre varme og hjælpe katalysatoren mod dens virksomme temperatur. Lufttilførslen er derfor en del af emissionsstyringen.
Luften føres til udstødningssiden og øger ikke direkte cylinderens fyldning som en turbolader. Det er heller ikke samme proces som EGR, hvor udstødningsgas ledes tilbage mod indsugningen. At holde strømningsretningerne adskilt gør systemets formål lettere at forstå.
Pumpen er kun én del af luftens vej
En elektrisk pumpe kan levere luften gennem slanger og ventiler til udstødningen. Ventiler skal styre passagen og beskytte mod tilbagestrømning. Der findes forskellige løsninger for aktivering og kombination af afspærring og kontraventilfunktion.
På nogle systemer indgår vakuumstyring, mens andre har en anden betjening. En korrekt diagnose kræver derfor kendskab til den konkrete opbygning. En pumpe, som kan høres, beviser ikke i sig selv, at luften når frem gennem ventiler og kanaler.
Driftstiden er ikke en universel nedtælling
Motorstyringen bruger betingelser som temperatur og driftsforløb til at bestemme aktiveringen. Pumpen skal derfor ikke nødvendigvis køre ved enhver start eller i præcis samme antal sekunder. Sammenligning med en anden bil kan give et forkert billede af normal funktion.
Hvis systemet ikke starter ved en prøve, skal aktiveringsbetingelserne kontrolleres før pumpen dømmes defekt. En egnet aktuatortest kan hjælpe med at adskille styring fra elektrisk og mekanisk funktion. Testen skal udføres inden for systemets tilladte belastning og procedure.
Tilbagestrømning kan forklare en gentagen pumpeskade
En utæt ventil kan tillade, at fugt eller udstødningspåvirkning når tilbage mod pumpen. Derfor kan en beskadiget pumpe være en følge af en anden fejl. Udskiftning af pumpen alene kan i sådanne tilfælde efterlade årsagen i systemet.
Kontrollen bør omfatte ventilens tæthed og bevægelse samt forbindelsernes tilstand. Tilstopning eller utætte slanger kan også begrænse luftmængden. Observationer af fugt og skader skal sættes i sammenhæng med strømningsvejen frem for at blive behandlet som isolerede fund.
Fejlkoder skal forbindes med en dokumenteret funktionstest
Overvågningen kan bruge udstødningens reaktion til at vurdere lufttilførslen. En kode om utilstrækkelig sekundærluft kan derfor beskrive en samlet systemafvigelse. Den fortæller ikke nødvendigvis, om årsagen er pumpe, relæ, ventil, ledning eller en blokeret passage.
Elektrisk forsyning, aktivering og faktisk luftvej undersøges systematisk. Efter reparation kontrolleres både komponenternes funktion og systemets relevante overvågning. En slukket lampe umiddelbart efter sletning af koder er ikke tilstrækkelig, hvis motorstyringen endnu ikke har haft de betingelser, der er nødvendige for at gennemføre kontrollen.