Ratvinkelsensoren fortæller bilens elektronik, hvilken vinkel styringen har, og kan også give information om, hvor hurtigt rattet drejes. Signalet bruges til at forstå førerens styreønske. Det indgår blandt andet i stabilitetskontrollens sammenligning mellem den ønskede og den målte bevægelse.
Førerens ønske skal sammenlignes med bilens bevægelse
Når føreren drejer rattet, giver vinkelinformationen et grundlag for at vurdere den tilsigtede retning. Stabilitetskontrollen sammenholder dette med blandt andet hjulhastigheder og bevægelsessensorer. Hvis bilen bevæger sig anderledes end forventet, kan systemet reagere inden for sine muligheder.
Vinkelsensoren måler ikke direkte, hvor godt dækkene griber. Et stort ratudslag på glat vej er derfor ikke bevis for, at bilen faktisk følger det ønskede sving. Netop forskellen mellem førerens input og bilens reaktion er vigtig for reguleringen.
Måling gennem flere ratomdrejninger
En styring kan bevæge sig gennem mere end én hel omdrejning. Sensoren skal derfor kunne skelne positioner, der ellers ville se ens ud ved en enkelt vinkelmåling. En løsning bruger magnetiske måleelementer og tandhjul med forskellige udvekslinger til at bestemme den samlede stilling.
Andre konstruktioner kan være opbygget anderledes, og sensoren kan være samlet med ratstammens øvrige elektronik. Man kan derfor ikke slutte, at alle biler har en separat ring, der kan skiftes alene. Reservedel og diagnoseprocedure skal passe til systemets faktiske opbygning.
Vinkel og styremoment er to forskellige oplysninger
Vinkel beskriver en position, mens styremoment beskriver en drejende påvirkning. Elektrisk servostyring kan bruge en momentsensor til at vurdere, hvor meget hjælp føreren behøver. En ratvinkelsensor er derfor ikke blot et andet navn for denne måling, selv når funktionerne sidder tæt sammen.
Det er nyttigt ved en klage over tung styring. Problemet kan ligge i servoforsyning, mekanik eller momentregistrering uden at ratvinklen er forkert. Omvendt kan en vinkelafvigelse påvirke hjælpefunktioner, selv om rattet umiddelbart føles normalt at dreje.
Nulpunktet skal svare til den mekaniske stilling
Kalibrering kan være nødvendig efter bestemte indgreb i styretøj, hjulindstilling eller sensoren selv. Formålet er at give elektronikken den korrekte reference. Præcis fremgangsmåde og betingelser afhænger af bilen; nogle systemer har særlige indlæringsfunktioner, mens andre kræver diagnoseudstyr.
Et skævt rat bør ikke automatisk løses ved at gemme en ny nulværdi. Hvis hjulindstillingen eller mekanikkens midterstilling er forkert, kan kalibreringen skjule et symptom uden at rette geometrien. Den mekaniske sammenhæng skal være korrekt, før den elektroniske reference vurderes.
Kontrollér både værdi, retning og kontinuitet
En advarsel i instrumentet kan føre til kontrol af sensorens data. Værdien bør udvikle sig sammenhængende med rattets bevægelse, og nulpunkt samt fortegn skal vurderes efter bilens specifikation. Forsyning, kommunikation og øvrige registrerede fejl kan være lige så relevante som selve måleelementet.
Eksempelvis kan et pludseligt spring i målingen kræve en anden undersøgelse end en stabil forskydning af midterstillingen. Efter arbejdet kontrolleres den foreskrevne kalibrering og systemets funktion. Gentagen nulstilling uden forklaring af den oprindelige afvigelse er ikke en dokumenteret reparation.