Hjulafbalancering korrigerer ubalance i det samlede hjul med dæk, fælg og tilhørende dele. Små forskelle i massefordelingen kan give kræfter under rotation og mærkbare vibrationer i bilen. Afbalancering er en anden opgave end at justere hjulenes vinkler gennem sporing.
En lille masseforskel kan mærkes under kørsel
Dæk og fælg er ikke nødvendigvis helt ens fordelt omkring rotationsaksen. Når hjulet drejer, kan denne forskel skabe skiftende påvirkninger af undervognen. Bilens konstruktion bestemmer, hvordan påvirkningen mærkes, eksempelvis i rat, sæde eller karrosseri.
Vibrationen kan være tydeligst i et bestemt hastighedsområde. Det betyder ikke, at der findes én fart, som sikkert afslører alle ubalancer. En beskrivelse af, hvornår rystelsen begynder og ændrer sig, hjælper værkstedet mere end blot at konstatere, at bilen føles urolig.
Maskinen måler, hvor korrektionen skal placeres
Hjulet monteres og centreres i en afbalanceringsmaskine, som registrerer ubalancen under rotation. Ud fra målingen placeres egnede vægte på bestemte steder. Den nødvendige korrektion afhænger af hele hjulkombinationen, også efter at et nyt dæk er monteret.
Vægtenes type og placering skal passe til fælgen og give nødvendig frigang. Klæbeflader skal være egnede, og tidligere korrektioner håndteres som en del af processen. En vægt, der falder af senere, kan ændre balancen, selv om hjulet oprindeligt blev afleveret korrekt.
Centrering er en forudsætning for en brugbar måling
Hvis hjulet sidder forkert i målemaskinen, kan resultatet blive misvisende. Det samme gælder, hvis det efterfølgende ikke ligger korrekt mod bilens nav. Egnede adaptere og rene anlægsflader er derfor en del af arbejdet, ikke blot detaljer omkring selve målingen.
Et konkret eksempel er en vibration, der opstår efter et hjulskift, selv om hjulene tidligere kørte roligt. Før der tilføjes flere vægte, bør monteringsforholdene undersøges. Gentagelige måleresultater er nyttige til at skelne en reel ubalance fra fejl i opspændingen.
Form og stivhed kan give andre påvirkninger
Et hjul kan være afbalanceret og stadig have kast eller variation i dækkets stivhed. Dermed kan kraften mod vejbanen variere under rulning. Ekstra vægte kan ikke nødvendigvis fjerne denne type problem, fordi årsagen ikke alene er ulige massefordeling.
En belastningsrulle på særligt måleudstyr kan undersøge forhold, som en almindelig balancemåling ikke viser. I nogle tilfælde kan dækkets placering på fælgen optimeres. En sådan måling skal fortsat fortolkes efter relevante grænser og sammen med bilen; ét apparattal er ikke hele diagnosen.
Vibrationens sammenhæng bestemmer næste kontrol
Rystelser, der især kommer ved opbremsning, kan kræve undersøgelse af bremserne. Symptomer under acceleration kan også pege mod drivlinjen. Hjul, dæk, hjullejer og undervogn bør derfor vurderes ud fra hændelsesforløbet i stedet for gentagne gange at bestille samme afbalancering.
Efter arbejdet kontrolleres, om den oprindelige klage er løst under passende kørselsforhold. Hvis vibrationerne fortsætter, bruges resultatet til at indsnævre undersøgelsen. Sporing kan være relevant ved skævtræk eller slid, men erstatter ikke en undersøgelse af balance, form og montering.