Indsprøjtningsdysen doserer brændstof og fordeler det i den form, som motorens forbrænding kræver. Den kaldes også en injektor. Placering, arbejdstryk og betjening varierer betydeligt mellem systemer, så ordet dyse dækker flere komponenttyper, som ikke kan testes eller udskiftes efter én fælles opskrift.
Placeringen afgør, hvor blandingen dannes
Ved benzinindsprøjtning i indsugningskanalen tilføres brændstoffet før indsugningsventilen. Ved direkte indsprøjtning sprøjtes det ind i selve forbrændingsrummet. Der findes også motorer, som kombinerer principperne og anvender dem efter driftsbetingelserne.
Det har betydning for dysernes konstruktion og omgivelser. En direkte dyse skal arbejde mod forholdene i cylinderen, mens en kanalmonteret dyse har en anden opgave. På en benzinmotor skal blandingen stadig antændes af tændsystemet; direkte indsprøjtning gør ikke i sig selv motoren til en dieselmotor.
Common rail adskiller trykopbygning og dosering
I et common rail-system leverer en højtrykspumpe brændstof til en fælles trykbeholder, hvorfra dyserne forsynes. Styringen bestemmer indsprøjtningens timing og varighed. En forbrændingscyklus kan indeholde flere indsprøjtninger med forskellige formål, frem for blot én sammenhængende brændstofmængde.
Forsyningstrykket og dysernes åbning skal passe sammen. En motor, der ikke opbygger tilstrækkeligt railtryk, kan derfor have problemer med tilførsel, pumpe, regulering eller intern lækage. Det er ikke tilstrækkeligt at antage, at manglende brændstof i en cylinder altid skyldes en tilstoppet dysespids.
Solenoid og piezo aktiverer på forskellig måde
En solenoid bruger magnetisk kraft fra en elektrisk spole til at betjene en mekanisme. En piezoaktuator udnytter, at bestemte materialer ændrer dimension, når den elektriske påvirkning ændres. I dyserne omsættes aktiveringen til en kontrolleret ændring af brændstofstrømmen.
De to principper kræver forskellige elektriske egenskaber og diagnosemetoder. Aktuatorens type fortæller heller ikke alene om dysens fulde kapacitet eller holdbarhed. Dysespids, intern hydraulik og motorstyring er en del af samme opgave: at levere den rigtige mængde på det rigtige tidspunkt og med passende fordeling.
Fejlsymptomer kræver kontrol af hele cylinderen
Ujævn gang, startbesvær, røg og ændret forbrug kan være forbundet med dyseproblemer. Men tændingsfejl på benzinmotorer, kompressionsproblemer og utilstrækkelig brændstoftilførsel kan ligne dem. Cylinderkorrektioner i diagnoseudstyr er oplysninger om styringens arbejde, ikke en direkte måling af dysens mekaniske tilstand.
På relevante dieselsystemer kan en returmængdetest undersøge, om dysernes interne returflow afviger under fastlagte betingelser. Den fortæller ikke alene alt om forstøvningen. Sammenhold derfor elektriske prøver, railtryk, returmængde og eventuel prøvestandskontrol, før en dyr reservedel udpeges.
Renhed og kalibrering følger med reparationen
Præcise brændstofkomponenter er følsomme over for forurening. Brændstoffilterets tilstand og eventuel vand- eller partikelbelastning er derfor relevante, især hvis flere dyser fejler. Udskiftning uden at undersøge årsagen kan udsætte de nye dele for samme problem.
Nogle dyser har en individuel korrektionskode, som skal registreres i styringen ved udskiftning. Andre krav vedrører tætninger, højtryksrør og montering. Arbejde på højtrykssystemet kræver korrekt trykaflastning og udstyr; man må ikke løsne en forbindelse på en kørende motor for at lede efter en lækage med fingrene.