Et generatorfriløb er en remskive med en mekanisme, som kan lade generatorens rotor fortsætte sin rotation, når remmens hastighed falder. Det hjælper med at begrænse påvirkninger fra rotorens træghed i remtrækket. Nogle udførelser har desuden en fjedrende kobling, som dæmper vridningssvingninger.
Generatorens rotor reagerer ikke øjeblikkeligt
En roterende masse vil fortsætte sin bevægelse, hvis den ikke bremses. Samtidig varierer motorens rotationshastighed gennem arbejdsforløbet og ved ændret belastning. En fast forbindelse kan derfor sende skiftende påvirkninger mellem generatoren og remmen.
Forestil dig, at motorens omdrejninger falder hurtigt. Rotoren har stadig bevægelsesenergi, og friløbet kan lade den løbe videre i forhold til remskiven. Det er denne mekaniske afkobling, der adskiller funktionen fra generatorens elektriske regulering af ladespændingen.
Envejskoblingen overfører kraft i den relevante retning
Et almindeligt OAP-friløb kobler remskive og rotor sammen, når remmen skal drive generatoren, men tillader relativ bevægelse i den anden driftsretning. Lejer og koblingsmekanisme er samlet i remskiven. Funktionen skal passe til det konkrete remtræk.
Et friløb, der låser uhensigtsmæssigt, kan i praksis opføre sig mere som en fast remskive. Hvis det ikke overfører kraft som tilsigtet, kan generatorens drift blive påvirket. De to fejltyper kan derfor give forskellige symptomer, selv om samme komponent er involveret.
En afkobler har mere end et simpelt friløb
En OAD-udførelse har også en fjedrende funktion, som kan begrænse overførslen af vridningssvingninger. Den er tilpasset systemets dynamik og må ikke uden videre erstattes af en enklere OAP eller en fast remskive. Ens diameter gør ikke funktionerne identiske.
Ved reservedelsvalg skal både generatorvariant og bilens anvendelse være korrekt identificeret. En remskive kan kunne skrues på akslen og alligevel give et forkert samspil med strammeren. Det er derfor ikke tilstrækkeligt kun at sammenligne gevind og antal ribber.
Urolig strammer og støj skal undersøges i sammenhæng
Usædvanlige bevægelser i remtrækket, kvidren eller støj ved ændrede omdrejninger kan give anledning til kontrol af friløbet. Men rem, strammer, medløberhjul og de øvrige aggregater kan også være årsagen. En lyd i generatorområdet beviser ikke alene et defekt friløb.
En relevant funktionstest følger den konkrete remskivetype og kan kræve særligt værktøj. Hænder eller værktøj må ikke bruges til at mærke efter på et kørende remtræk. Udfald i opladningen skal desuden undersøges elektrisk, så en mekanisk mistanke ikke overser en anden generatorfejl.
Reparationen skal give et stabilt samlet drev
Når remskiven er bekræftet defekt, vurderes de øvrige sliddele og korrekt remføring. En beskadiget strammer kan fortsat give problemer efter et nyt friløb. Omvendt løser en ny rem ikke den forkerte koblingsfunktion inde i remskiven.
Montering kræver korrekt værktøj og tilspænding efter anvisningen. Efter arbejdet kontrolleres remmens forløb, støj og generatorens opladning under passende forhold. Det afgørende er et fungerende samspil mellem mekanik og strømforsyning, ikke blot at den nye remskive kan drejes i hånden før montering.