Bremseskivens kast er den aksiale bevægelse, der kan måles på skivens overflade, når den monterede skive drejes. Målingen siger noget om skiven sammen med dens anlæg mod navet. Den bruges blandt andet til at undersøge gentagne bremsevibrationer efter skiveskift.
Bevægelsen måles ved en fast radius
Forestil dig et måleur, der peger mod friktionsfladen. Mens skiven drejer, bevæger målespidsen sig, hvis fladen kommer tættere på eller længere væk. Forskellen mellem højeste og laveste aflæsning giver kastet ved den valgte radius.
Skiven kan godt have ens tykkelse hele vejen rundt og samtidig bevæge sig sidelæns under rotation. Målingen af kast beskriver derfor en anden egenskab end måling af tykkelsesvariation.
Måleuret skal stå stabilt i forhold til hjulets ophæng. Hvis holderen flytter sig, når skiven drejes, måler man også holderens bevægelse. Derfor kan to værksteder kun sammenligne tal, hvis de har brugt en tilsvarende opstilling og måleradius.
Hvordan monteringen påvirker resultatet
Navets flade bestemmer, hvordan skiven ligger an. En rustflage mellem fladerne kan løfte skiven en smule i den ene side. Forskydningen kan blive tydeligere ude ved friktionsringen, fordi afstanden fra navets centrum er større.
En løs skive kan også give en misvisende aflæsning. Ved måling fastholdes skiven på navet efter den relevante værkstedsprocedure. Producentens placering af målepunkt og krav til fastholdelse hører med til resultatet.
Skive, nav eller leje
Hvis en ny skive viser stort kast, bør man undersøge navet og monteringen, før man konkluderer, at skiven er skæv. Måling direkte på navets anlægsflade kan vise, om en del af afvigelsen følger navet.
Slør i lejet eller en eftergivelig holder til måleuret kan gøre tallene ustabile fra omgang til omgang. Gentagelige aflæsninger er derfor mere brugbare end ét udsving. Den tilladte værdi skal findes for bilens variant.
Vibrationen kan komme senere
Selv om bilen føles jævn lige efter montering, kan for meget kast give ujævn kontakt mellem skive og klodser. Over tid kan det bidrage til tykkelsesvariation og senere pulseren ved bremsning.
Omvendt kan vibration under opbremsning skyldes andre forhold. Hvis rattet også ryster ved jævn fart uden berøring af pedalen, bør undersøgelsen også omfatte hjul, dæk og ophæng.
Kontrol før endnu et skiveskift
Et værksted kan registrere den monterede skives kast, kontrollere anlægsflader og undersøge navet, før delene udskiftes. Hvis proceduren tillader at ændre skivens position på navet, kan en ny måling vise, om de to deles afvigelser virker sammen.
En rapport med værdier før og efter arbejdet kan forklare, hvorfor en ny skive løser problemet på én bil, mens den samme reparation på en anden bil kun giver en kort pause i vibrationerne.