Brændstofkorrektion er motorstyringens tilpasning af den beregnede brændstoftilførsel ud fra tilbagekobling og indlærte forhold. På mange benzinmotorer vises oplysningerne som fuel trim i diagnoseapparatet. De kan hjælpe med blandingsfejlfinding, hvis parameterens definition og motorens driftsbetingelser er kendte.
Tilbagekoblingen justerer et beregnet grundlag
Motorstyringen beregner en brændstoftilførsel ud fra blandt andet luft og driftsforhold. Signalet fra lambdareguleringen kan derefter bruges til at korrigere resultatet. På relevante systemer beskriver korrektionen, hvor meget styringen ændrer i forhold til sit beregnede udgangspunkt.
En stor korrektion gør udgangspunktets nøjagtighed og systemets tilbagemeldinger relevante. Det betyder ikke automatisk, at selve lambdasonden er defekt. Luftmåling, forsyning, indsprøjtning og forhold omkring sensoren kan alle være en del af den forklaring, som skal afprøves.
Kort og lang korrektion beskriver forskellige tidsforløb
Korttidskorrektionen, ofte kaldet STFT, viser den løbende regulering. Langtidskorrektionen, LTFT, beskriver indlærte tilpasninger, som kan være opdelt efter driftsområde. De to oplysninger skal derfor ses sammen frem for at vurdere den ene isoleret.
Et eksempel er en lille korttidskorrektion, mens langtidskorrektionen allerede har flyttet grundlaget betydeligt. Den rolige korttidsvisning beviser i den situation ikke, at motorens grundberegning er helt præcis. Tilpasningen kan netop være det, der holder den aktuelle regulering tæt på det ønskede område.
Fortegn og enhed skal læses efter parameteren
Ved almindelige procentbaserede trimværdier betyder en positiv korrektion, at styringen tilfører mere brændstof, mens en negativ betyder mindre. Andre systemer kan vise faktorer, tidsændringer eller særlige tilpasningsværdier. Man må derfor kende den viste parameters faktiske definition.
Et positivt tal er heller ikke det samme som, at udstødningen nødvendigvis er rig nu. Styringen kan være i færd med at korrigere et magert udgangspunkt. Det diagnostiske spørgsmål er, hvorfor ændringen er nødvendig, og om reguleringen kan nå sit mål under de relevante forhold.
Mønstret mellem driftsområder giver retning
Sammenligning mellem tomgang og andre passende driftsbetingelser kan hjælpe med at afgrænse en fejl. En utæt indsugningsforbindelse kan eksempelvis udgøre en anden andel af luftmængden ved tomgang end ved større gennemstrømning. Det gør ændringen i korrektion interessant.
Mønstret er et spor, som skal kontrolleres med andre undersøgelser, eksempelvis røgtest eller brændstofkontrol. En bestemt kombination af tal er ikke en universel reservedelsdiagnose. Sammenlignelige temperaturer, reguleringstilstand og korrekt identifikation af cylinderbank er vigtige for, om observationerne giver mening.
Gem værdierne før en eventuel nulstilling
Indlærte korrektioner kan indeholde nyttig information om forløbet. Gem derfor relevante data, fejlkontekst og symptomer, før en procedure ændrer tilpasningerne. Om og hvordan nulstilling skal udføres efter en reparation, afhænger af fabrikantens anvisninger.
Efter kontrol og udbedring skal motoren vurderes under betingelser, hvor reguleringen er aktiv og data kan fortolkes. Åben regulering eller en ikke understøttet parameter kan give en misvisende sammenligning. Der bør ikke fastsættes én tilladt procentgrænse som gældende for samtlige motorer og alle belastninger.