Luftkvalitetssensoren giver klimastyringen oplysninger om bestemte forurenende stoffer i luften. På mange biler bruges signalet til automatisk recirkulation. Sensoren skal ses sammen med luftindtag, spjæld og filter og er ikke en måling af alle tænkelige forureninger.
Det målte stof afhænger af sensoren
En luftkvalitetssensor kan reagere på gasser, som er relevante ved trafikforurening. Forskellige konstruktioner og systemgenerationer har forskellige følsomheder. Den generelle betegnelse fortæller derfor ikke, at bilen måler hverken alle partikler, alle lugte eller alle sundhedsskadelige stoffer i omgivelserne.
Det er også vigtigt at skelne mellem måling i luften udenfor og en eventuel separat måling inde i kabinen. En bils farvede luftkvalitetsvisning kan være baseret på et andet måleprincip end sensoren, der lukker friskluftindtaget. Læs derfor, hvad den konkrete visning beskriver.
Samspil med automatisk recirkulation
Når styringen registrerer belastet udeluft, kan den lukke indtagsspjældet og genbruge kabineluften via recirkulation. Et eksempel er tæt kørsel bag et køretøj med udstødning. Reaktionen afhænger af sensorens signal og de betingelser, klimastyringen samtidig skal tage hensyn til.
Automatikken er ikke nødvendigvis aktiv i alle klimaprogrammer. Kulde og behovet for at holde ruderne klare kan ændre, hvor længe recirkulation tillades. Et spjæld, der åbner igen, beviser derfor ikke, at sensoren har overset forureningen eller er holdt op med at virke.
Filter og sensor har forskellige opgaver
Kabinefilteret tilbageholder bestemte urenheder afhængigt af filtertypen. Sensoren registrerer forhold og giver et styresignal; den fjerner ikke selv forurening. Et filter med aktivt kul kan have andre egenskaber end et rent partikelfilter, så den korrekte type har betydning for systemets samlede funktion.
Et gammelt eller forkert filter kan påvirke luftstrøm og lugtoplevelse, selv om sensoren fungerer. Omvendt beviser et nyt filter ikke, at recirkulationsstyringen arbejder korrekt. Filterets udskiftningskrav afhænger af bilens anvisning og driftsforholdene og bør ikke erstattes af ét universelt interval.
Lugt og dug er forskellige observationer
En kort lugtoplevelse ved passage af forurenet luft er ikke en sikker sensordiagnose. Åbne ruder, indstillinger, systemets reaktion og lugtens karakter kan spille ind. Sensoren er heller ikke en garanti for, at kabineluften er sikker i et stærkt forurenet miljø.
Ved dug på ruderne skal udsynet prioriteres. Langvarig recirkulation kan holde fugt i kabinen, og bilens afdugningsfunktion kan derfor ændre eller afbryde recirkulationen. En tilsyneladende konflikt mellem luftkvalitetsønsket og spjældets stilling kan være en del af normal klimastyring.
Fejlfinding uden at fremkalde forurening
Kontrollér først, om bilen faktisk har funktionen, og om automatisk luftkvalitetsstyring er valgt. Notér, hvilke klimaprogrammer problemet opstår i. Sprøjt ikke udstødningsgas eller rensemidler mod sensoren for at fremkalde en reaktion; det giver ikke en kontrolleret eller skånsom funktionstest.
Et værksted kan sammenholde fejlkoder, relevante sensorværdier og spjældets faktiske bevægelse. Et manglende spjældindgreb kan skyldes flere led i kæden, herunder aktuator, forbindelse eller betingelser i styringen. Udskiftning af sensoren bør bygge på kontrol af dens kredsløb og signal.