Forladningskredsen begrænser den første strømstigning, når dele af elbilens højvoltssystem skal forbindes med batteriet. Den klargør blandt andet kondensatorerne i drivsystemets elektronik. Funktionen kaldes også precharge og er en teknisk opstartsproces, som skal adskilles fra opladning ved en ladestander.
En tom kondensator giver en særlig indkoblingsbelastning
Kondensatorer i eksempelvis inverterens jævnstrømsmellemkreds hjælper med at stabilisere spændingen. Når de er afladet, kræver tilslutning til en spændingskilde en strøm, som hurtigt ændrer deres elektriske ladning. En direkte, ukontrolleret tilslutning kan derfor give en meget høj strømspids.
Det er et andet forhold end motorens normale strømforbrug under kørsel. En hovedkontakt kan blive belastet kraftigt i selve tilslutningsøjeblikket, selv om bilen endnu ikke bevæger sig. Forladningen håndterer netop denne overgang frem for at levere bilens normale fremdriftseffekt.
En modstand kan begrænse strømmen under opstart
I en udbredt løsning oplades kondensatorerne gennem en modstand og en særskilt kontakt. Modstanden begrænser den indledende strøm, mens spændingen på den efterfølgende kreds stiger. Når de krævede betingelser er opfyldt, overtager den almindelige hovedforbindelse.
Modstanden er ikke beregnet til at føre al strøm til drivmotoren under kørsel. Dens størrelse og belastning indgår i konstruktionen sammen med kondensatorerne og det tilladte forløb. Man kan derfor ikke løse en afbrudt forladningsmodstand ved blot at montere en vilkårlig kraftig modstand.
Der findes også elektroniske forladningsløsninger
Forladning behøver ikke altid bruge samme kombination af mekanisk kontakt og modstand. Elektroniske kontakter og aktive omformerløsninger kan indgå i andre konstruktioner. Nogle løsninger arbejder på en anden måde med energien end en simpel modstand, der omsætter den til varme.
Det fælles formål er at klargøre den elektriske kreds med en kontrolleret strøm. Antallet af relæer er derfor ikke nok til at identificere funktionen. Diagnose og reservedelsvalg skal bygge på den faktiske arkitektur i bilen og ikke på et generelt principskema.
Spændingsforløbet fortæller, om klargøringen lykkes
Styringen kan vurdere spændinger og tidsforløb som del af opstarten. Hvis spændingen ikke udvikler sig som forventet, kan forløbet afbrydes. De præcise tidsgrænser og spændingskrav er bestemt af konstruktionen og skal ikke behandles som universelle tal for alle biler.
En fejl kan ligge i forladningsvejen, men også i målingen eller i kredsen, som forsøges opladet. En unormal belastning efter batteriet kan således give et forladningsproblem. Fejlteksten alene udpeger ikke automatisk den lille kontakt eller modstand som den defekte komponent.
Fejl skal undersøges uden at omgå opstartskontrollen
Et muligt symptom er, at bilen forsøger at starte systemerne, men ikke bliver køreklar og viser en højvoltsrelateret advarsel. Notér, om det sker under opstart eller opladning, og gem beskederne. Et klik eller manglende klik er kun en supplerende observation.
Den videre kontrol kræver passende højvoltskompetence og fabrikantens procedure. Gentagne startforsøg eller direkte forbindelse uden om kredsen kan belaste komponenterne yderligere. Efter udbedring skal både forladningsforløbet og årsagen til afvigelsen være afklaret, så hovedkontaktorerne ikke udsættes for samme problem igen.