Motorens aksiallejer begrænser krumtapakslens bevægelse i længderetningen. De arbejder sammen med de øvrige krumtaplejer, men optager kræfter langs akslen. Betegnelsen dækker her krumtapakslens aksiale leje, ikke koblingens udrykkerleje.

Styring langs krumtapakslen

Hovedlejerne understøtter normalt krumtapakslen i den radiale retning. En aksial lejeanordning sørger for, at akslen ikke frit kan vandre frem og tilbage langs sin rotationsakse. Der skal dog stadig være det aksiale spillerum, som motoren er konstrueret til.

Uden korrekt styring kan akslens position i forhold til tilstødende komponenter ændres. Placeringen af det styrende leje varierer mellem motorer. Det er derfor nødvendigt at identificere den konkrete opbygning i stedet for at antage, at det altid sidder ved svinghjulet eller ved motorens midte.

Løse trykskiver og lejer med flanger

Aksialfunktionen kan være udført med særskilte trykskiver eller med flanger ved et hovedleje. Der findes også sammensatte konstruktioner, hvor skiver er knyttet til lejeskålen. De løser samme grundopgave, men har forskellige detaljer omkring materiale, støtte og montage.

En del kan derfor have både en radial glideflade og aksiale anlægsflader. De forskellige overflader kan få forskellige slidbilleder. En vurdering af hovedlejets indvendige flade alene fortæller ikke nødvendigvis, hvordan den aksiale del har haft det under motorens drift.

Smøring og ydre kræfter

Aksialfladerne skal have de tilsigtede smøreforhold og korrekt geometri. Belastningen kan påvirkes af forbindelsen til transmissionen, men også af interne forhold i motoren. Kobling, momentomformer og tilhørende montage kan være relevante at undersøge i en konkret skadesag.

Det betyder ikke, at et tryk på koblingspedalen generelt ødelægger aksiallejer. Motor og transmission er konstrueret til deres normale arbejde. Et tilbagevendende svigt kræver kontrol af de faktiske komponenter og belastninger, især hvis dele eller samlingen mellem motor og gearkasse er blevet ændret.

Symptomer skal holdes adskilt

Usædvanlig bevægelse af krumtapakslen eller målbar for stor længdeforskydning kan give et direkte kontrolspor. Lyde ved koblingsbetjening er derimod ikke entydige. Udrykkerlejet, svinghjulet og andre dele kan give lyde, som kræver en anden undersøgelse.

Et eksempel er en støj, der kun høres med pedalen nede. Den observation er nyttig for værkstedet, men udpeger ikke automatisk motorens aksialleje. Dokumentér også, om der er problemer med gearskift, lækage eller nyligt udført koblingsarbejde, så sammenhængen kan vurderes.

Måling af aksialt spillerum

Krumtapakslens bevægelse kan måles efter en foreskrevet metode, eksempelvis med måleur. Målested, påvirkningsretning og referenceværdi skal følge motorens dokumentation. En synlig bevægelse bedømt med øjet erstatter ikke en måling, og der findes ikke ét godkendt spillerum for alle bilmotorer.

Ved adskillelse undersøges både lejets flader og krumtapakslens modflader. Korrekt reparationsstørrelse, olieadgang og eventuel ydre fejlbelastning skal afklares. Udskiftning af en trykskive uden at kontrollere den beskadigede modflade eller årsagen kan efterlade betingelserne for endnu et svigt.