Luftlommer i kølesystemet kan begrænse cirkulation og varmeoverførsel. De kan opstå efter åbning af en slange eller udskiftning af en komponent. Et normalt niveau i ekspansionsbeholderen viser derfor kun væsken dér og giver begrænset information om fyldningen i andre grene.
Hvor luften kan blive stående
Kølevæsken kan følge flere veje gennem motor, varmeapparat og hjælpemoduler. Højt placerede dele og grene bag lukkede ventiler kan holde luft tilbage, når systemet fyldes. En væskeoverflade i beholderen udelukker ikke disse lommer.
Når en pumpe møder luft, kan dens strømning blive forringet. En varmeveksler kan samtidig få mindre væskekontakt på indersiden, så den hverken optager eller afgiver varme som tilsigtet. Effekten afhænger af lommens placering.
Lyde og temperaturskift
Klukkelyde ved instrumentbordet kan komme fra væske og luft gennem varmeapparatet. Skiftende kabinevarme eller ujævn temperaturudvikling kan give grund til at undersøge fyldningen. De samme observationer kan også komme fra andre fejl i cirkulation eller regulering.
Et eksempel er et varmeapparat, som fungerer kort efter påfyldning og derefter bliver koldt, mens motoren bliver varm. Registrér forløbet og stands ved overophedningsadvarsel. Symptomet skal undersøges, før bilen fortsætter en tur.
Årsagen skal også findes
Hvis luften følger umiddelbart efter en reparation, er fyldeproceduren et oplagt kontrolpunkt. Kommer problemet tilbage uden nye indgreb, skal værkstedet også undersøge lækager og eventuelle forbindelser til andre kredse.
En defekt tætning kan på nogle systemer slippe luft ind ved afkøling. Gas fra en intern utæthed er en anden mulighed. Bobler alene skelner ikke sikkert mellem rester efter service, kogning og tilført gas.
Følg den aktuelle models væskeveje
Nogle systemer har udluftningsskruer. Andre kræver en servicefunktion, der åbner ventiler eller driver elektriske pumper. Fremgangsmåden kan også indeholde en bestemt temperaturcyklus eller et krav om vakuumfyldning.
At sætte kabinevarmen til maksimum kan indgå på nogle biler, men det afgør ikke på alle modeller, om den relevante kølevæskeventil åbner. Serviceoplysningerne skal derfor bruges til at identificere, hvilke betingelser der faktisk gælder.
Kontrollen fortsætter efter afkøling
Efter den foreskrevne procedure skal niveauet kontrolleres ved den temperatur, bilen angiver. Kølevæske udvider sig ved opvarmning, så to aflæsninger ved forskellig temperatur kan give en ændring uden et nyt tab.
Hvis varme og temperatur nu er stabile, er det et bedre tegn end et enkelt øjeblik med synlig returstrøm. Ved vedvarende væsketab eller tilbagevendende bobler bør tæthed og mulige gaskilder undersøges videre.
Et vigtigt kontrolpunkt er, hvor meget væske der faktisk blev tømt af. En væsentlig forskel fra den forventede fyldning kan give anledning til at undersøge, om en gren stadig indeholder luft eller gammel væske. Sammenlign dog kun med en passende servicedataangivelse, da hele systemets tørvolumen kan være større end mængden ved et almindeligt væskeskift.