UDS er en familie af diagnostiske tjenester, som et testværktøj bruger til at kommunikere med bilens styreenheder. Protokollen kan blandt andet understøtte fejlkoder, livedata, rutiner og programmering, men den konkrete bil bestemmer hvilke funktioner der er tilgængelige.

Klient og server

Diagnosetester fungerer som klient, og styreenheden som server. Tjenesterne er designet til, at forskellige mærker kan genbruge en protokolstruktur, mens konkrete dataidentifikatorer og rutiner stadig kan være producentbestemte. Beskederne følger tjenester med identificerede funktioner. Det er et fælles sprog på applikationslaget; den fysiske transport kan være CAN, Ethernet-baseret DoIP eller en anden understøttet løsning.

Derfor er “UDS-kompatibel” ikke ensbetydende med, at et værktøj kan udføre alle reparationer. Det skal også kende bilens adressering, kommunikationsprofil, sikkerhedsregler og producentens datasæt.

Standardsession og udvidede funktioner

En ECU starter typisk i en grundsession. En tester kan anmode om en anden diagnostisk session, som åbner andre tjenester. Udvidede eller programmeringsfunktioner kan kræve særlige betingelser, adgangsnøgler eller godkendelse.

Sessioner har ofte tidsbegrænsninger. Hvis tester eller ECU mister kommunikationen, kan serveren vende tilbage til grundtilstanden. Det er en normal sikkerhedsmekanisme, ikke nødvendigvis en fejl.

Læsning og ændring er forskelligt

At læse fejlkoder eller sensordata er noget andet end at aktivere en aktuator, ændre en kodning eller programmere software. Skrivefunktioner kan påvirke sikkerhedskritiske systemer eller gøre en ECU ubrugelig, hvis spænding eller kommunikation afbrydes.

Følg bilens dokumenterede procedure, brug stabiliseret strømforsyning hvor påkrævet, og afbryd ikke opdatering undervejs. Undgå tilfældige kommandoer fra generiske værktøjer.

Negative svar og manglende adgang

En styreenhed kan afvise tjenesten, fordi sessionen ikke passer, betingelser ikke er opfyldt, adgang mangler, eller anmodningen er forkert. Afvisning betyder ikke automatisk, at ECU'en er defekt. Se efter svarkode, sessionstatus, forsyningsspænding og om gatewayen videresender trafikken.

Hvis en ECU slet ikke svarer, undersøg først netværk og strøm. CAN-bus og DoIP beskriver transportveje, mens bilens gateway kan afgøre, hvilke noder testeren må nå.

Diagnostik med sporbarhed

Gem oprindelige fejlkoder, måleværdier og udførte rutiner. Efter en ændring skal relevante fejlkoder genlæses, og systemets funktion bekræftes. En kode er et spor om det overvågede forhold; den udpeger ikke altid den del, der skal udskiftes.

Før en rutine startes, læs dens forudsætninger: motor i gang eller slukket, gearstilling, parkeringsbremse, batterispænding og temperatur kan være relevante. ECU’en kan afvise en ellers gyldig ordre, hvis sikkerhedsbetingelserne ikke er opfyldt. Det er vigtigt ved bremse-, airbag- og drivlinjefunktioner, hvor en test kan bevæge dele eller ændre systemets tilstand.

En god rapport viser derfor både den præcise anmodning og ECU’ens svar, ikke kun en oversat tekstbesked. Det gør det lettere at skelne mellem manglende adgang og en defekt komponent.