Forbrændings- eller udstødningsgas kan komme ind i kølesystemet gennem en intern utæthed. Det kan give tilbagevendende gasdannelse og ændrede trykforhold. En test kan undersøge gassen, men resultatet skal sammenholdes med motorens konstruktion, før en bestemt del dømmes defekt.

Hvor forbindelsen kan opstå

En utæt toppakning eller en revne kan skabe forbindelse mellem et forbrændingsrum og en kølevæskekanal. På motorer med en vandkølet EGR-køler findes også en komponent, der adskiller udstødningsgas fra kølevæske.

Afhængigt af tryk og drift kan en intern åbning føre gas eller væske over mellem siderne. Den mulige vej og strømningsretning skal derfor vurderes ud fra den konkrete motor og den situation, hvor symptomet opstår.

Bobler har flere forklaringer

Efter en reparation kan rester af luft bevæge sig gennem beholderen. Ved overophedning kan der også dannes damp. Synlige bobler giver derfor anledning til at undersøge systemet, men de identificerer ikke i sig selv gassens oprindelse.

Et eksempel er en bil, der mister væske efter længere motorvejsbelastning, mens temperaturen og niveauet ser normale ud ved en kort værkstedsprøve. Historikken hjælper med at vælge en mere repræsentativ kontrol.

Hvad en kemisk test måler

Et egnet testapparat kan føre gas fra systemets luftvolumen gennem en reagensvæske. Den anvendte væske kan reagere på bestanddele i forbrændingsgas, eksempelvis kuldioxid. Udstyrets vejledning bestemmer prøvens betingelser og tolkning.

En forurenet prøve eller kølevæske, som trækkes ind i testvæsken, kan påvirke resultatet. Værkstedet skal anvende korrekt udstyr og egnet væske til formålet og holde rede på prøvetid og motorens driftstilstand.

Et resultat skal afgrænses

Et positivt fund understøtter, at gas har en vej til kølesystemet. På en motor med flere mulige forbindelser kan der stadig være behov for at kontrollere eksempelvis EGR-køleren, før topstykket afmonteres.

Et negativt fund under en kort prøve kan omvendt overse en fejl, der kun viser sig ved høj belastning eller bestemte temperaturer. Vurder resultatet sammen med trykudvikling, kølevæsketab og andre observationer fra motoren.

Supplerende undersøgelser

En trykprøve kan undersøge væskesidens tæthed, og en cylinderlækagetest kan på egnede motorer hjælpe med at afdække forbindelser fra en cylinder. Andre dele kan kræve isolering og en særskilt test efter servicevejledningen.

Ved overophedning eller væske, der presses ud, skal bilen undersøges før yderligere belastning. Efter reparation bør værkstedet kontrollere, at gasfund og væsketab er ophørt under relevante betingelser og med korrekt fyldt kølesystem.

En prøve kan være lettere at tolke, når værkstedet registrerer starttemperatur og udviklingen fra kold til varm motor. Et hurtigt trykforløb under bestemte betingelser kan give anledning til yderligere undersøgelse, men skal stadig vurderes mod det normale opvarmningsforløb. Det er især relevant, hvis problemet tidligere kun kom under en bestemt belastning.